FORSVARET LæGGER øNSKESEDDEL FREM: MISSILER OG FLY PRIORITERES OVER SKIBE OG TUNG BRIGADE

Siden Folketinget i sommers blev enige om at tilføre Forsvaret 150 milliarder kroner over de næste ti år, har der været stille hos både Forsvaret og Folketingets partier om, hvordan midlerne konkret skal fordeles. 

Det skyldes blandt andet at Forsvarets øverste ledelse har været yderst sparsomme i offentligheden om deres ønsker til politikerne. 

Nu løfter seks siders notater, hvordan Forsvarschefens militærfaglige anbefaling formentlig kommer til at se ud. 

Det er TV2 og Altinget, der har fremlagt dokumenterne, der i punktform viser, hvordan Forsvarets ledelse ønsker at prioritere de første 100 milliarder kroner frem mod 2040.

Inddeler man forsvarsledelsen ønsker efter de tre værn, Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren, er det umiddelbart Flyvevåbnet, der står til at blive tilført flest midler i form af indkøb og årsværk. 

Missiler blandt de første investeringer

Der skal blandt andet investeres 11,2 mia. kr. i jordbaseret luftforsvar til en samlet pris på 11,2 milliarder kroner. 

Fra 2026 skal der i første omgang investeres 5,4 mia. kr. i langtrækkende missilforsvar, og senere skal der indkøbes nye kortrækkende missiler. 

I forbindelse med at de første F-35 kampfly landede i Danmark, beskrev Ingeniøren, hvordan Danmark endnu ikke har investeret i nye våben til den nye moderne platform. 

I det lækkede notat fremgår det, at der skal bruges 10,5 mia. kr. på F-35 de næste ti år. 

Det er dog uklart, om Forsvarets ledelse ønsker at købe flere F-35 fly, eller om man vil bruge beløbet til at opruste de 27 kampfly, der allerede er indkøbt, med nye missiler og bomber. 

Mere tydeligt er det på Søværnets fregatter, som efter årelange diskussioner, kan se frem til at blive udstyret med offensive strike-missiler, der primært anvendes til angreb. 

De tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen skal gøres i stand til at affyre strike-missiler. En væsentlig del af de midler skal bruges på nye radarer og andet elektronisk udstyr, der kan håndtere nye missiler. 

Dertil kommer 1 milliarder kroner til indkøb af 48 strike-missiler i 2032.

Rusland har tidligere raslet med sablen, og sagt at det vil få konsekvenser, hvis Danmark investerer i strike-missiler som Tomahawk.

Fra 2030 lyder planerne, at der skal bruges næsten 7 milliarder kroner på et ukendt antal  Boeing P8A-fly, der kan overvåge fjendtlige skibe og ubåde i Nordatlanten. 

Der er stor uenighed om valget af P8 som platform. Lande som Norge, Storbritannien og USA anvender allerede P-8 flyene, ligesom Tyskland også har investeret i P8-fly, der blandt andet er kendt for evner til ubådsjagt. 

Det betyder, at NATO-lande har 22 P8 patruljefly, selvom uden at medregne de amerikanske P8-fly.

Kritikere siger, at der ikke er brug for flere af samme type, mens fortalere argumenterer for at vælge samme platform, så adgangen til reservedele og tekniske kompetencer er større.

Østersøen vinder over Arktis

Den største enkeltstående investering på Søværnets område er indkøb af nye patruljeskibe til Østersøen. Her forventer Forsvaret at bruge ni milliarder kroner frem til 2033.

Politisk er det ambitionen, at patruljeskibene bliver første skridt i en genrejsning af Danmark som skibsbyggernation. Det sidste dansk-byggede krigsskib forlod Lindø-værftet i 2011, og siden er der ikke bygget krigsskibe på danske værfter.

Søværnet har længe argumenteret for at Thetis-klassen, der bruges som inspektionsskibe i Arktis, bør udskiftes med nye skibe så hurtigt som muligt. 

Det bliver dog først fra 2031 og frem til 2037, at Søværnet får nye patruljeskibe til Arktis, og Forsvarets ledelse budgetterer ‘kun’ med 7,4 mia. kr., modsat de 9 mia. kr. til patruljeskibe i Østersøen.

Mens de arktiske kapaciteter indtil videre ikke prioriteres til søs, så skal der bruges 560 mio. kr. på at omdanne den civile lufthavn i Kangerlussuaq til en militær flyvestation, når den civile luftfart flytter til Nuuk og Ilulissat i 2024. 

Nogle af de midler må antages at blive brugt på landingsbanen, der slår revner mange steder på grund af frost. 

Desuden er det planen at bruge yderligere godt 1 milliard kroner på etablering af det, som Forsvaret kalder “Main Operating Base Kangerlussuaq”.

Nye VIP-fly til kongehus og regering

Det er ikke kun militært udstyr, som Forsvaret vil investere i. De kongelige og regeringens ministre skal have adgang til et civilt VIP-fly til 1,1 milliarder kroner. 

Siden Rusland invadere Ukraine, er rejseaktiviteten hos regeringen vokset, og de gamle Challenger-fly, som i dag bruges til civile VIP-flyvninger, holder ofte i hangar på grund af reparationer.  

På den anden siden af de nuværende forsvarsforlig, der går frem til 2034, ønsker Forsvaret at styrke Danmarks kapacitet i rummet. 

USA var den første nation til at erklære rummet for et separat operativt domæne for. I 2019 gik NATO samme vej, og i 2021 fulgte Danmark trop med Arktis kapacitetspakke, hvor rummet for første gang betragtes som et selvstændigt krigsdomæne. 

Konceptet multi-domæne operationer, hvor enheder fra flere domæner samarbejder om en operation eksempelvis til lands, til vandet eller i luften, er efterhånden den dominerende doktrin. 

Fra 2037 - altså flere år efter det nuværende forsvarsforlig er udløbet - ønsker Forsvaret at bruge 349 millioner kroner og 32 årsværk på en ny rumenhed. Det er uklart hvad en rumenhed dækker over, men det er formentlig satellitter.  

Tung brigade bliver lettere

På Hærens område ønsker Forsvaret at bruge i alt 27,7 milliarder kroner frem til 2033 på den meget omtalte tunge brigade, som Danmark har lovet NATO. Den skal bestå af en 4.000 mand stor medium tung brigade med 90 dages beredskab, som indeholder kampvogne, panserinfanteri, støttetropper og luftværn.

Ifølge Altinget peger Forsvarsledelsens indkøbsseddel på, at brigaden får færre kampvogne og artilleri, end oprindeligt tiltænkt, da politikerne i januar 2018 besluttede, at der skulle etableres en tung brigade.

Det er ingen hemmelighed, at forsvarschef Flemming Lentfer ikke er stor bannerfører for den tunge brigade, og han har blandt andet talt for opbyggelsen af en ny kapacitetsenhed benævnt specialinfanteri »til fleksibel indsættelse i internationale operationer og Norden, som tillige kan indgå i brigaden,« har han fortalt mediet OLFI.  

Den udmelding har vakt en del opsigt i militærfaglige kredse, da begrebet specialinfanteri i dag ikke findes i Forsvaret. 

Regeringen har for et par uger siden indkaldt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der er med i forliget, til de første forhandlinger om udmøntningen af forsvarsforliget. 

2023-11-20T10:53:29Z dg43tfdfdgfd